Fuldkornspandekager

Fuldkornspandekager

Som nogle måske allerede kan regne ud, så elsker jeg pandekager (når det allerede er andet oplæg omkring pandekager). Jeg bruger disse pandekager til at tilfredsstille min søde tand – tænder. Men jeg bruger også denne opskrift til madpandekager med masser af grønt og hakket oksekød i eller til en brunch en søndag morgen serveret med masser af frisk frugt.

Jeg synes overhovedet ikke selv jeg kunne smage, at der hverken var havregryn eller rugmel i. Så der kan sagtens bruges lidt mere havregryn og rugmel end der står i opskriften.
Nu har jeg lavet denne portion som små pandekager, men de kan også sagtens laves som ganske almindelige store og tynde pandekager.

Fuldkornspandekager
Ca. 8 stk.

Ingredienser
40 gram hvedemel
20 gram havregryn
20 gram rugmel
1 æg
1,5 dl skummet- eller minimælk
½ spsk sukker
1 tsk bagepulver
1 knivspids salt

Fremgangsmåde
Æg, mælk og sukker piskes sammen.
Mel, havregryn, bagepulver og salt røres i dejen.
Bag pandekagerne på en varm pande.
Servere straks.

Leave a reply